VIdensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud

Kære forældre (også sendt ud til forældre via børnenettet)

I forhold til at jeg måtte aflyse vores forældremøde – vælger jeg at informere omkring vores nuværende indsatser i dette info brev så i den vej for viden omkring vores pædagogiske praksis ud over den viden og indsigt i får når i møder os alle i hverdagen mv.

Børnehuset deltager i VIDA projektet i Viborg Kommune - der er primært fokus på børnehaven i VIDA.

Børnehuset Deltager også i barnet i centrum 2 - som er et projekt med fokus på vuggestuen.

Alt sammen med fokus på at udvikle vores pædagogiske praksis - i forhold til at blive endnu bedre til at understøtte ALLE børns læring – med fokus på vores – samspillet med børnene og forældresamarbejde.

I denne beskrivelse vil jeg gerne give jer et indblik i Vida projektet – barnet i centrum 2 kommer der også mere info omkring inden længe J

VIDA er igangsat af Socialstyrelsen – og står for ”videns baseret indsats over for socialt udsatte børn i dagtilbud”.

Formål – hvordan kan vi få den resiliente (evnen til at rejse sig igen) adfærd til at vokse, så ALLE børn kan mestre eget liv –

I de institutioner hvor man snakker om sine fejl på en ordentlig måde – det er her der sker udvikling. Skabe yderligere bevidsthed om egne ”briller” og bruge det som refleksionsredskab.

Fra et individuelt til et organisatorisk læringsperspektiv

  • Give de daglige rutiner et eftersyn – organisationskulturen.

  • Barnet og læringssyn – hvordan er det hos os.

  • osv.

Fokus på at inddrage børneperspektivet (BMV) og forældre perspektivet/samarbejdet.

I VIDA er der fokus på alle børn – og en særlig opmærksomhed på de udsatte børn koblet til grupper og fællesskaber.

Der er fokus på livschancer og ressourcer - frem for socialarv.

Der er fokus på forældresamarbejde – og forældrefællesskaber – i forhold til at styrke børnefællesskabet i institutionen – frem for et ensidigt fokus på kun sit eget barn.

  • Hvilket bliver et af Børnehusets fokus områder – i forhold til at være nysgerrig på egen praksis og hvad vi gør godt og hvor vi med fordel kan gøre noget andet/nyt – i forhold til at understøtte forældrefællesskaber.

    der vil blive afprøvet nogle redskaber – hvor i som forældre også vil blive inddraget.

Handlekompetence begrebet:

Et andet vigtigt begreb i VIDA er handlekompetencebegrebet – som består at 2 dele – læringshandlekompetencer og sociale handlekompetencer – som er lige værdifulde i et VIDA perspektiv.

Det er et dobbelt interventionsperspektiv - indsatser der retter sig – både mod børnenes og medarbejdernes udvikling af handlekompetencer og mod minimering af eksklusionsprocesser.

Personalet skal svare på et spørge skema – på det enkelte barns handlekompetencer – hvor der så ligger et program som ”regner” alle svarende sammen til børnegruppens handlekompetencer samlet set og laver et ”spind” ud af det.

Der efter skal personalet svare på deres egne handlekompetencer og systemet ”regner” alle svarende ud -samlet set på hele personalegruppen og laver et spind – og det er så ”gabet” i spindet vi skal have fokus på i vores pædagogiske praksis og lave fokus områder ud fra.

Vigtigt at det der svares på - det er ikke hvad børnene og personalet – kan inde i hovedet og alene – men hvad de kan i praksis og i fællesskabet.

Derved får vi også nogle værktøjer til at analysere barriere for inklusion i egen praksis og derved tage handling ved at lave nye praksis – ændre/justere vores kommunikationsstrategier, vores indretning af børnehuset, vores regler og rutiner – osv.

Reelle handlekompetencer – er det der vurderes tilstede – ideelle handlekompetencer er det indsatserne skal pege henimod (de ideelle handlekompetencer er indrammet i kapitel 5). De er ikke beskrevet i forhold til alder – men de skal bruges som pejlemærker – hvordan kan vi arbejde hen imod dem – f.eks. hvordan kan jeg arbejde med mine handlekompetencer hen imod dette mål (hvordan kan jeg blive den pædagog, som kan understøtte alle børn - med fokus på social udsathed)

Vigtigt at i også som forældre kommer med tilbagemeldinger – både løbende og på forældresamtaler – jeres blik er vigtigt som refleksionsredskaber for os til at analysere, prioritere osv.

Helt konkret vil VIDA perspektivet på nogle områder forstyrre vores praksis - på vores måde at lave særlige indsatser på i TOPI.

(Det er der hvor vi laver trivselsmålinger af alle børn 3 gange om året og invitere jer til forældresamtale – hvis der er nogle tiltag vi skal have fokus på – så barnet trives – i kan læse mere på viborg.dk omkring TOPI)

Vi vil gennem VIDA perspektivet bliver udfordret på nogle af vores tiltag i forhold til det enkelte barn – det betyder ikke tiltagene automatisk vil blive kasseret – men vi vil fremadrettet se mere på, hvordan vi kan bruge tiltag fælles i gruppen og derved styrke børnegruppens handlekompetencer samlet set.

Det vil vores deltagelse i Barnet i centrum 2 også støtte os i – da vi her får set på - og analyseret vores praksis ud fra et didaktisk perspektiv – som betyder den måde vi organisere os på i hverdagen og skaber læringsrum - lige fra vi kommer til vi går garderobesituationen, overgange, når vi venter på tur, når vi har sang og musik, når vi er på badeværelset, når vi spiser osv. – vores hverdag er et stort læringsrum for børnene - i alt hvad vi gør og siger, vælger, prioritere og er ikke tilfældigt – og det vi gør og vælger skal skabe rammer for trivsel, læring og udvikling for ALLE børn i Børnehuset.

Analysere nuværende praksis, som er skridtet til at få udviklet en ny praksis – og i forvejen har vi jo mange faglige kvalificererede redskaber at trække - med ind i dette arbejde og måske bruge dem på nye måder eller justere den praksis vi har i forvejen – (marte meo, LP- modellen – hvor vi ser på de understøttende faktore omkring barnet – hvis det er i en udsat position - TOPI osv.) - det vil blive en balance gang – vi må finde vores niveau lokalt hen ad vejen.

 

Nedbryde og analysere praksis kræver en aktiv indsat i hele organisationen og det at turde sætte sig selv i spil er afgørende.

Skifte perspektiv fra hvad barnet gør - til hvad der sker i omverden/konteksten omkring barnet – pege henimod handlingerne omkring barnet/børnene – det arbejde vi med i forvejen – men kan selvfølgelig blive endnu bedre til dette.

 

Gode læringsmiljøer – strukturer/opbygning af strukturer i daginstitutioner:

  • Veksel virkning mellem børneinitieret leg og voksenstyret aktiviteter (marte meo barnet initiativ/positiv ledelse)

  • at vi gør læringen tydelig/målet for børnene – så de lære at lære – hvad er det de f.eks. lære gennem leg, trin for trin osv. og hvad skal de bruge det til – skabe mening for barnet med læringen.

  • Vekselvirkning mellem store, mindre og små børne fællesskaber.

  • børnenes aktive udforskning af og interesse for deres miljø –

    følge børnenes spor –(børnemiljø/marte meo)

  • tilknytning – til sikker voksen – tryghed og tillidsfulde relationer (marte meo – nærmeste udviklings zone)

 

Tusind tak for de I gav jer tid til at læse dette info brev – håber det gav mening ellers må i rigtig gerne spørge ind og jeg vil gerne svare på spørgsmål mv.

Mvh Susanne Franz Jensen